Det er skidegodt, og jeg glæder mig hver gang. Konkret og handlingsanvisende i modsætning til mine tidligere terapi erfaringer

Hvilke indvendinger/forbehold havde du før, du startede i forløbet hos mig?

Ham: ”Har vi mon egentlig brug for terapi? Vi er jo ret godt kørende – og det koster. Kan jeg abstrahere fra/acceptere den friske tone? Er det ikke modsatte af seriøsitet og dygtighed -for en terapeut?”

Hende: ”Er Anne som terapeut tilstrækkelig kompetent til, at jeg ikke kan løbe om hjørner med hende? Fatter hun mig – er jeg tryg? Tør hun være handlingsanvisende? Har min kæreste også god kemi med hende? Er hun vågen på alle niveauer?(pyyh jeg er en krævende type 😉 meget fik jeg afklaret ved at lytte til podcast med dig)”

Hvilke udfordringer havde I før, I startede i forløbet hos mig?

Ham: ”Vi/jeg var utålmodige ift. at skabe ”kernefamilien” ud af det sammenbragte ”roderi”. Alle skulle være glade – nu! Så hvordan faciliterer vi den rette udvikling?

Hende: ” Vi stod overfor at skulle flytte sammen med respektive børn indenfor overskuelig tid. Det var mest forebyggende – men vi var klar over, at vi har modsatrettede tilknytningsmønstre/ personlighesprofiler /familiekultur/kommunikationsstile – og den slags. Det har vi bøvlet med, og der vurderede jeg, at en neutral tredje part og et fælles refleksionsrum, ville være frugtbart og en god ventil i vores nye enhed.

Hvad er den største forandring som terapiforløbet har givet dig?

Ham: ”En større bevidsthed om og opmærksomhed på vores begges grundsår og den rolle, de spiller i vores dynamik. Og endnu mere ærlighed. Det er et meget ærligt rum hos dig. Og den ærlighed har vi sådan set også derhjemme, men den kommer mere frem i sessionerne.”
Hende: En (endnu) dybere  intimitet og turden stå ved – og mødes åbent i – vores respektive grundsår og sårbarheder i insane honesty.

Hvad har terapien givet jer helt konkret?

Ham: Et dejligt og effektivt refleksionsrum. Som ovenfor – en større bevidsthed om, hvad der er på spil. Et fælles sprog – ord og sætninger, som vi begge trygt kan bruge til at ”kalde” situationen Til at fortælle hinanden hvad der lige nu er på spil.”

Hende: ”Større forståelse af vores dynamik som par og sammensat enhed, en højere grad af fælles sprog og værktøjskasse, et stærkt refleksionsrum og ventil for svære situationer.

Hvad har terapien givet dig helt konkret ?

Hende: Et rum hvor vi kunne snakke på en god måde og med Anne som bisidder for os begge.
Ham: Jeg er blevet bedre til at lytte til min partner .

Hvad har det givet dig personligt?

Ham: En bekræftelse af, at jeg er ok, som jeg er. At mine tanker og følelser er valide og vigtige. At min kæreste ser det. At hun ser mig. Mere end jeg kunne forestille mig. Og en bekræftelse af, at vi er gode (ihvertfald ok) til det her sammenbragte halløj.

Hende: Tryghed og større ro om vores sammensatte enhed, en dybere relation til min mand.

Til hvem vil du anbefale et forløb og hvorfor?

Ham: Alle sammenbragte familier. Men i virkeligheden alle par. Der findes ingen relationer, som ikke har gavn af at få sådan et refleksionsrum og af at blive bevidste om hinandens sandheder og de indbyrdes dynamikker. Det handler ikke kun om de sammenbragte børn – vi taler lige så meget om de voksnes relation.

Hende: Alle! Ej, altså alle par, sammensatte familier og andre ”relationsramte”, der er villige til at arbejde ægte med sig selv – inklusive alt det ”grimme” og ”skamfulde”, som bare skal ud i lyset, forståes og elskes.

Andet?

Ham: Det er skidegodt, og jeg glæder mig hver gang. Konkret og handlingsanvisende i modsætning til mine tidligere terapi erfaringer. Og ift. min indledende skepsis – ikke alene kan jeg acceptere den friske tone – jeg nyder den også 😊

Hende: Hurra for Anne! Du er så god, prof og empatisk. Elsker, at du arbejder med hele dit væsen og formår det fulde register fra nænsom til brutal – i de fuldstændig korrekte doser.

Anonymt par