Om Anne

Min personlige rejse – en indre og en ydre rejse:

Jeg er optaget af at leve et autentisk og meningsfuldt liv. Jeg har de sidste mange år arbejdet på at skabe mig et liv, der passer til dén, jeg er og den måde jeg ønsker at være mor, kvinde, kæreste -ja MIG på.  

Det har været noget af en rejse, kan jeg hilse at sige… et stort indre arbejde, hvor jeg har skulle finde ind til hvem er jeg, når jeg sådan rigtigt tillader mig at mærke efter og ikke styrer efter, hvad ”man bør”, eller lader mig kapre af frygten for hvad nu hvis.. 

En rejse, hvor jeg har identificere hvad dér gang på gang forhindrede mig i at leve i overensstemmelse med mit autentiske jeg. 

For det liv jeg levede passede ikke til mig, og jeg kunne ikke længere underkende min krops signaler, mine ønsker og følelser. Min krop larmede med angst og stress symptomer.. jeg løb alt for stærkt… styrede efter at leve op til et alt for højt ideal, og jeg styrede ikke nok indefra mig selv. 

Så jeg måtte handle på dét, jeg mærkede og beslutninger måtte træffesDet betød bl.a.; skilsmisse, jobskifte, brud i relationer der ikke var gode for mig, og beslutningen om at følge min drøm om at blive psykoterapeut, selvom jeg var alenemor til 3 børn.   

Det har kostet mig ja, og jeg har måtte hente mod og styrke fra alle hjørner indeni migOg det er det hele værd!!

Det autentiske liv smager bare godt – at leve et liv i overensstemmelse med dén, jeg virkelig er, giver indre ro, styrke og livsglæde.

Mit levede liv – og den private Anne:

Ud over min uddannelsesmæssige baggrund og arbejdserfaring, har jeg, som du nok har bemærket et levet liv bag mig, med de glæder, sorger og kriser, der følger med. Det betyder, at du sammen med mig også møder et menneske, der har vaklet i livet og fundet fodfæste igen. Det giver mig en god ballast som terapeut.

Min sammenbragte familie og jeg:

Jeg er mor til 3, kæreste med Michael og bonusmor til hans 2 børn. "Vores" 3 store er flyttet hjemmefra, så vi bor med mine 2 yngste og til foråret er den bolig i Aarhus. 

Som du kan læse her på min hjemmeside, har jeg personligt syntes, at dét at ”bygge en sammenbragt familie op” har været virkelig udfordrende. Det har været en af drivkræfterne til, at jeg nu lever af at hjælpe andre sammenbragte kvinder og par. 

Min kæreste og jeg har arbejdet meget med vores mindset, med vores parforhold og vores samarbejde ift. dine og mine børn igennem årerne. Vi er meget forskellige både i opdragelses stil (jeg er mest blød, hvor han er mere ”hård”), og ift. vores job (jeg er terapeut - og han er håndværker). I starten kom disse forskelligheder imellem os og pressede os, nu har vi fundet en vej, hvor vi begge kan lære af hinanden, og hvor det er vores styrke. 

Igennem de 7 år vi har kendt hinanden, er han blevet trukket igennem diverse kurser, og modeller jeg har udviklet. Fordi dét, jeg ”udsætter” kvinder og mænd for i mine forløb, ja det har jeg selv testet af sammen med ham. Det har udviklet os sammen som par, og jeg synes, han er modig og sej, at han stiller op til dét gang på gang. 

Måske tænker du, at årh så har jeg og vi aldrig problemer mere. JO dét har vi. Og jeg fejler også igen og igen… men når jeg gør.. så ved jeg, hvor filmen er knækket…jeg ved, hvad det ér der gør, at vi ender der igen, og vi kan hurtigt rette op.  Fordi vi opererer efter et helt særligt mindset, og efter nogle meget konkrete værktøjer, som vi ved virker. 

Det er dette mindset og disse værktøjer, jeg arbejder ud fra, når jeg hjælper kvinder og par i sammenbragte familier.

Mit faglige og uddannelsesmæssige fundament

Dansk Center for Emotionsfokuseret terapi

Jeg er Emotionsfokuseret parterapeut

Essens

Her har jeg taget den 4 årige psykoterapeut uddannelse

Dansk Marte Meo Center

Jeg er uddannet Marte Meo terapeut

Susan Hart

1 års uddannelse hos Susan Hart i neuroaffektiv familiebehandling

Kognitiv terapi

Jeg har en overbygning i kognitiv terapi, ACT & coaching.

Psykoterapeutforeningen

Jeg er medlem af psykoterapeut foreningen. Det er din sikkerhed for kvalitet i terapien

Pædagog

Jeg er for 20 år siden uddannet pædagog

Andet

Jeg har arbejdet med samtaler i over 15 år, i 13 år arbejdede jeg i et Familie og Ungehus, og jeg har derfor en bred erfaring med at møde mennesker i mange forskellige problemstillinger og livssituationer.

I Familie og unge huset arbejde jeg bl.a. med unge samtaler, forældre rådgivning, familier hvor en diagnose var en del af familien, kurser for forældre der har et barn med en diagnose samt parterapi.

Leder du efter en tid?