Sammenbragte familier
Det giver håb at finde kærligheden igen efter en skilsmisse. Når jeg møder sammenbragte par i mine forløb, slår dét mig hver gang; hvor meget passion og vilje, der bare er i de parforhold.
At vi bare gerne VIL noget med os selv og med vores parforhold. Vi er bevidste om ”det gode liv”, og vi har lært af de knubs, vi fik i vores tidligere parforhold i kernefamilien - den krise har lært os noget om os selv.
Der er noget særligt over denne kærlighed.
Dét, jeg også ser ér, (og selv genkender fra mit eget parforhold læs mere om mig her…) at på et tidspunkt, så rammer virkeligheden de fleste af os.
For der ér jo ikke kun dig og mig… der er jo også dine og mine børn, og ex.erne og … aarghhh det ér faktisk ret svært og krævende at leve i det her sammenbragte familie cirkus.
Og det sker næsten for alle, at de helt almindelige udfordringer der jo ér i den sammenbragte familie - ja de kommer imellem os i vores parforhold.
Genkender du fortvivlelsen....
- over ikke at lykkes i din sammenbragte familie? Og genkender du også, at I er virkelig gode kærester, men med skiftedagen kommer bekymringer og frustrationerne snigende… lige indimellem jer. Og så bliver du faktisk sådan helt ærligt, i tvivl om I overhovedet kan klare dét her.
Hvis du kan genkende dette, så minder du nok om mange af os andre, der lever i en sammenbragt familie. Og du minder nok også om Pia og Jesper, der kontaktede mig for at få min hjælp. (Pia og Jesper er selvfølgelig fiktive navne, men de repræsenterer de mange par, jeg har hjulpet i mine forløb).
De beskrev begge i dét opstartsskema, de udfyldte inden opstart af forløbet, at de var gode som kærester, havde mange gode snakke og god sex. De beskrev også, at dét var dét omkring børnene og ex.erne, der var særligt svært for dem.
Pia havde det svært med Jespers ene barn, hvilket var meget svært for hende, for hun plejede altid at være god til alle børn. Pia kunne ikke genkende sig selv lige dér, og det var meget skamfuldt for hende at indrømme, at hun faktisk var jaloux på sit bonusbarn.
Derfor blev hun også meget lettet, da jeg fortalte hende, at det er meget almindeligt i rigtig mange sammenbragte familier, og at der er en løsning på dette. Pia fik igennem forløbet indsigt i, hvad der triggede jalousien for hende, ligesom hun og Jesper sammen fik redskaber til, hvordan de kunne håndtere dette.
Pia beskrev i den afsluttende samtale med mig:
”Jeg var så ked af det, da vi startede hos dig. Jeg fik ondt i maven, når mine bonusbørn kom hjem til os, og nu føles det helt anderledes. Hvis den dukker lidt op igen, så ved både Jesper og jeg nu, hvordan vi sammen hjælper mig med at håndtere denne. Jeg kan igen trække vejret, og har fundet en helt ny ro indeni og i min familie.”
Udtalelser:
Nanna, bonusmor
Var du skæptisk inden forløbet ved Anne?
”Jeg må blankt indrømme, at jeg var lidt skeptisk, inden forløbet hos Anne.
Da jeg ikke troede på, at et andet menneske kunne hjælpe mig med mine følelser, da
Den rejse jo starter hos mig selv.
Så var jeg også ret nervøs, fordi selvom jeg normalt er et menneske, der er god til at sætte ord på følelser, blev jeg alligevel nervøs for at skulle gøre det overfor en fremmed.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke skulle styre samtalen – men at Anne hurtigt ledte mig og guidede mig med gode spørgsmål til refleksion.
Det gav ro at jeg ikke selv skulle starte.
Facetime er virkelig gavnligt for mig, da jeg så er i trygge rammer, både hos Anne men også i form af min egen stue."
Hvad var det der var sværest for dig, før du startede hos mig?
"Det der har været sværest for mig var jalousien til bonuspigen, da jeg følte mig så skamfuld, til trods for at jeg delte allerede inden dette med min kæreste. Og så alt det her med ekskonen..og hvor jeg lige skulle placere hende."
Hvad mærker du er den/de største forandringer?
"Den største effekt ved forløbet har helt klart været power’en inde i mig selv.
Følelserne er der stadigvæk, dog i mindre grad, men jeg føler mere og mere en indre power og bevidsthed som hjælper mig i situationerne.
Og så har jeg fået nogle gode redskaber.
Som jeg i øvrigt har sagt højt til min kæreste, så når jeg lige glemmer det, hjælper han mig med at huske dem.
Anne formår at bruge sin viden og give mig redskaber som netop passer til mig, individuelt.
For mit vedkommende er det musik, det hjalp hun mig med at finde ud af.
Jeg er slet ikke færdig med at gå i terapi hos Anne, det er jeg sikker på, jeg vil bruge resten af mine ekstramor dage.
Og så når der dukker noget op, så skriver jeg det ned og placerer det der, og vender det med Anne.
WIN WIN for så kan jeg samtidigt lægge det lidt væk til næste session.”
Anonym mor, i en sammenbragt familie
Hvilke forbehold havde du inden forløbet ved Anne?
”Kemien og formen.
Jeg havde prøvet noget terapi ved en familieterapeut tidligere, hvor jeg var blevet lidt ”skræmt”, fordi det på ingen måde passede til mig og mit temperament (sandplay therapy).
Derfor var jeg glad for, at du holdt et foredrag, hvor man kunne føle sig lidt frem på en uforpligtende måde ift. dig og hvem du er."
Hvordan var det, før du købte terapisessionerne ved mig?
"Jeg var enormt ked af det. Jeg følte mig opgivende og ekstremt utilstrækkelig som voksen i den sammenbragte familie. Jeg fik fysiske reaktioner på det bøvl, der kom fra mine bonusbørns mor. Det virkede som om, hun styrede mit humør og mit liv indirekte. Vi havde mange konflikter i vores parforhold, fordi alle mine tanker handlede om at ville styre og kontrollere, så jeg på en eller anden måde kunne føle, at jeg kunne trække vejret i mit eget hus.
Jeg havde svære følelser ift. især mit ene bonusbarn, hvor jeg følte en modstand mod hans væremåde i vores familie. Jeg var enormt skamfuld over det.
Jeg var også frustreret over min egen måde at reagere på i flere situationer – både overfor børnene og overfor børnenes mor. Jeg kunne ikke kende mig selv.
Jeg havde problemer med kontrol, stemninger i familien, at blive på egen banehalvdel, mit selvværd/at føle mig god nok, kontrol, kontrol, kontrol…"
Hvad er den største forandring som terapisessionerne har givet dig?
"Et altafgørende fokus på at kunne give slip! Og så rent faktisk gøre det.
At jeg i langt større grad føler mig som en god voksen og er bedre til at finde ud af, hvad jeg kan gøre for vores familie og hvornår mit indflydelsesområde stopper og andres begynder.
Situationer, der før ville have trigget mig helt vildt, rører mig ikke længere på samme måde. Det er blevet markant nemmere for mig at kunne placere børnenes mor, så hun ikke styrer mit humør.
Jeg er blevet rusket lidt i mine opfattelser af, hvad der er vigtigt. Jeg har givet lidt mere slip på rammerne i vores familie og lært, at relationen er den vigtigste. Det var jeg nok ikke så bevidst om før. Jeg kan mærke, det gør en forskel for min relation til mine bonusbørn.
Jeg kan trække vejret igen i min sammenbragte familie. De vilkår, der er, føles ikke længere helt så tunge at bære som tidligere.”
Hvilken ene ting, synes du, har været allermest fantastisk ved terapien? Hvad har givet dig den allerstørste AHA oplevelse?
"90-10 og primære og sekundære følelser.
Det har været SÅ vigtigt for mig at få det tydeliggjort for mig.
At min reaktion ikke handler om de andre, men dybest set om mig og nogle af mine grundfølelser, der bliver trigget. Det har ændret hele min måde at gå til nye udfordringer på. Jeg kan nu give mig selv omsorg også. Og når jeg lykkes med det, så kan jeg se, at jeg er en virkelig god omsorgsgiver til andre."
Hvad har givet dig konkret?
"Den bedste model til os som par har været cirkel-modellen og faktisk også bulldozer/tårnet.
Det fungerer at tale ud fra dem og det er blevet naturligt at referere til disse to i diskussioner (eller bagefter).
For mig selv ift. mit indre arbejde er det (udover 90-10 og primær/sekundær følelse) klart de der tegninger af, hvordan jeg responderer på andre menneskers adfærd (i mangel af bedre ord). Inklusiv forklaringen på hvorfor jeg har så svært ved at blive hjemme ved mig selv, men også hvorfor at jeg bør lære at mestre netop dette.
I forhold til mine bonusbørn: Relation før reaktion. Hold nu op, det har været en game changer! Jeg har så meget mindre travlt nu med at styre alting. Jeg falder selvfølgelig stadig i indimellem, men det er i meget mindre grad før."
Hvad har det givet dig personligt?
"Jeg har været så taknemmelig for, at jeg gjorde det. Jeg er ikke sikker på, at vi havde kunnet håndtere det, der skete lige efter, jeg stoppede hos dig, hvis jeg ikke havde haft alle de gode snakke og refleksioner med dig inden.
Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv og handle på det. Jeg er i gang med en proces, hvor jeg bliver bedre og bedre til at give mig selv omsorg - som en naturlig del af at passe på min familie, mit ægteskab og mit forældreskab til egne børn.
Du har været så god til at starte den proces ved at give mig omsorg i terapien, som jeg har kunnet bygge videre på.
Der er et fokus på at give slip og redskaber til at forstå hvorfor og dermed også hvordan. Jeg har i mange år fumlet med at give slip på ting, der dræner. Men det har været umuligt og givet mig et virvar af tanker og et misforstået syn på nogle ting. Nu møder jeg uenigheder på en anden måde – det er befrielse.
Jeg er blevet mere sikker på mig selv og min rolle ift. mine bonusbørn. De følelser kan deres mor ikke længere styre inde i mig."
Til hvem vil du anbefale psykoterapi? Og hvorfor?
"Jeg vil anbefale alle, der lever i sammenbragte familier at gå i terapi – og allerhelst forebyggende!
Jeg kunne have undgået mange ulykkelige øjeblikke, misforstået ansvar og uendelige mange fejl.
Selvom jeg opfatter mig selv som god til mennesker og klog på følelser, så har terapien hos dig virkelig været en redning for mig, os.
Jeg vil til enhver tid benytte mig af det igen, hvis ting bliver sværere end nødvendigt."
En af de ting, der pressede Jesper mest i hverdagen var, at han ofte følte, han kom i klemme imellem Pia og hans ex. Det kunne starte mange diskussioner imellem Pia og Jesper, og de beskrev, at diskussionen bare gik i ring og udmattede dem begge. I forløbet fik Jesper redskaber til at blive mere tydelig, og Pia og Jesper ”kom på samme hold” ift. hvordan de kunne samarbejde med Jespers ex.
Genkender du jer i Pia og Jespers historie, så er du kommet til det rigtige sted. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe par i sammenbragte familier.
I mine forløb får du:
Et klart mindset hvor du har tydelige koordinater at navigere efter i det sammenbragte landskab, så I ikke farer vildt igen og igen. Det giver en ny sikkerhed, fordi I nu kender faldgruberne i det sammenbragte liv, og har strategier til at navigere ift. disse.
Hvis I som så mange andre også er presset ift. opdragelsen af dine og mine børn, så får I min model til hvordan I kan navigere i opdragelsen af dine og mine, også selvom I ikke altid er enige. Det giver ro både i hverdagen og imellem jer.
I får et fælles sprog omkring jeres familieliv og jeres parforhold. I lærer jeres typiske mønster at kende, sådan at I kan se, når I er ved at ”diskutere jer væk fra hinanden”. I lærer at ”stoppe ulykken”, stå sammen om uenighederne, og nå hinanden igen. Det giver en dybde og ro i parforholdet, og et langt større overskud og glæde i din hverdag.
Så ønsker du min hjælp, kan du i dag booke en samtale ved mig. Her kan du fortælle mig lidt om jer, og der hvor I står lige nu. Du kan også her fornemme, hvem jeg er. Det er afgørende, at vi har en god kemi, for at forløbet kan blive godt. Jeg vil også her afklare, om jeg tænker, jeg er den rette for jer, eller om jeg skal hjælpe jer med at finde en anden terapeut.
Jeg har erfaret, at dét for mange, er af afgørende betydning, at jeg som terapeut både har en særlig faglig viden og erfaring med at arbejde med sammenbragte familie, og at jeg samtidigt også selv står midt i det sammenbragte liv. Læs mere om mig her…
Udtalelser
Kvinde i sammenbragt familie:
Dette er fra et post fra en kvinde, der har gået i et forløb hos mig. Det er fra hendes instagram side, og jeg har fået lov til at dele det:
“I april var jeg ked af det. Vred, frustreret, afmægtig. Men mest bare meget ked af det. Vilkårene i den sammenbragte familie kan være barske. og jeg følte mig helt sat til vægs. I onsdags var jeg til foredrag og professoren i psykologi sagde: “Man skal gøre noget for at have det godt”. Og det gjorde jeg. Altså gjorde noget der i april. Jeg ringede til en terapeut og hende har jeg været ved for 9. og sidste gang i dag. Og hvor har det bare været det bedste, jeg har gjort for mig selv. For mit parforhold. For mine børn. Og ikke mindst for mine bonusbørn. For vores familie. Det var ikke meningen, jeg ville reklamere med det vidt og bredt faktisk. Men min terapeut læste en sætning op, jeg havde sagt i april. AV. Jeg havde glemt, at jeg var så ked af det.
Det, jeg vil sige, er. Det behøver ikke at være trælst og hårdt og pisse frustrerende at leve i den sammenbragte familie. Selvom der er nogle vilkår, man ikke kan ændre på, kan man godt ændre på, hvordan man har det.”
