Parterapi

Ønsker I et forløb?

Velkommen til siden om parforholdet. Grunden til vi overhovedet er startet på dette her projekt sammenbragt familiecirkus er jo dig-og-mig.

Uden dig-og-mig – ingen sammenbragt familie.

Ønsker I også et stærkt og levende parforhold?

Og, oplever I også, at det kan føles som om, vi faktisk har 2 forskellige parforhold:

Ét lidenskabeligt nært parforhold i ”voksen-ugen”

Èt parforhold der klemmes – i ”børneugen”

Drømmer I også, at forskellen ikke skal være så stor?

🫂 At der kan være ro og forbindelse imellem jeg, når børnene kommer?

🫂 Så du som forælder – kan nyde din tid med dem. Være den forælder, du ønsker at være

🫂 At du kan kigge på din partner og ikke mærker uro, afstand og konflikter, der lurer i baggrunden

🫂 At I 2 voksne sagtens kan være forbundne, selvom børnene er der

🫂 Drømmer du om som kæreste og bonusforælder… at blive fri for ondt i maven, at du kan trække vejret frit - når din partners børn kommer

🫂 At vide, hvordan du håndterer det kæmpe relations-skifte, det jo er

🫂 At du både kan give din partner plads – og – selv tage pladsen

🫂 Drømmer I sammen om at vide, hvordan I håndterer opdragelsen af dine og mine?

🫂 At vide; hvad må jeg blande mig i ift. dine børn? Hvordan undgår jeg at blive en statist til jeres liv

🫂 Hvordan I kan stå sammen i forskelligheden– fremfor den kommer imellem jer?

Du er altid velkommen til at kontakte mig og til at tage et kig på mit online univers.

Ønsker I at starte i et forløb hos Anne?

Andre sammenbragte par siger

“Uden Anne, tror jeg, jeg havde løbet skrigende væk efter den første måned, vi boede sammen”

”Anne har gjort en kæmpe forskel for os som par, og for os som sammenbragt familie. 

Vi startede i et forløb hos hende, et par måneder før vi flyttede sammen, og fortsatte indtil vi havde boet sammen i 8-9 måneder. 

Det reddede så mange situationer og vi fik både taget en masse (potentielle) konflikter i opløbet og mens de stod på. 

Vi fik belyst vores forskelligheder, vores ligheder og hvordan vi ser os selv og hinanden som forældre og bonusforældre. Vi fik talt om de rigtige ting, vi blev lyttet til, fik åbnet øjnene for det vigtige og bedst af alt – vi blev mødt med varme, kærlig omsorg og ærlighed. 

Det var SÅ rart at føle sig set, hørt og forstået. 

Uden Anne tror jeg, at jeg havde løbet skrigende væk efter den første måned vi boede sammen 😉 Så tak til Anne, for at holde fast i at det nok skulle lykkes. For det ved jeg nu at det gør.”

- Anonymt sammenbragt par; hende med 3 børn ham med 2 børn

Hvad er den største forandring som terapiforløbet har givet dig?

Ham: ”En større bevidsthed om og opmærksomhed på vores begges grundsår og den rolle, de spiller i vores dynamik. Og endnu mere ærlighed. Det er et meget ærligt rum hos dig. Og den ærlighed har vi sådan set også derhjemme, men den kommer mere frem i sessionerne. Vi har fået et fælles sprog – ord og sætninger, som vi begge trygt kan bruge til at ”kalde” situationen til at fortælle hinanden hvad der lige nu er på spil.”


Hende: En (endnu) dybere intimitet og turden stå ved – og mødes åbent i – vores respektive grundsår og sårbarheder i insane honesty. Større forståelse af vores dynamik som par og sammensat enhed, en højere grad af fælles sprog og værktøjskasse, et stærkt refleksionsrum og ventil for svære situationer.

Hvad har det givet dig personligt?

Ham: En bekræftelse af, at jeg er ok, som jeg er. At mine tanker og følelser er valide og vigtige. At min kæreste ser det. At hun ser mig. Mere end jeg kunne forestille mig. Og en bekræftelse af, at vi er gode (ihvertfald ok) til det her sammenbragte halløj.

Hende: Tryghed og større ro om vores sammensatte enhed, en dybere relation til min mand.

- Anonymt sammenbragt par

Kære Anne

Lige et par ord om vores forløb.

Tror bare jeg vil sige TAK – tak for dig. Du gør virkelig en forskel❤️

Jeg havde altid tænkt, at parterapi var for par i krise, og var et sted man søgte, for at redde forholdet.

Ved Anne kan man sige alt, intet er forkert eller forbudt. Anne favner og giver os præcis den profesionelle omsorg og forståelse vi har brug for. Hun oversætter når vi ikke forstår hinanden, får vendt skammen til lovlige og kærlige følelser for hinanden, der ikke er forkerte, men en del af det, vi har med fra vores liv og derved en del af vores personlighed. Hun skubber kærligt til os, forstyrrer os på den omsorgsfulde måde, og får os lige derhen hvor vi gerne vil være sammen.

Anne er helt klart, den største gave vi har givet hinanden og er årsagen til, at vi nu ikke kun er lykkelige, når vi er dig og mig, men også mærker den, når vi er os, dine og mine.

Vi har stadig udfordringer, men vi frygter dem ikke på samme måde som tidligere.

- Anonymt  par

Dette er den bedste investering, vi nogensinde har gjort os, og det kan vi heldigvis takke os selv for og ikke mindst dig Anne, så af hjertet tak fordi du hjalp os med at nå i mål.

Det har været utroligt lærerigt og trygt for os at gå i terapi hos dig Anne. Du har formået at skabe en tæt relation til os begge, på ganske kort tid.
Det vi begge to godt har kunnet li’ ved et forløb hos dig er, at du er yderst professionel på en måde, hvor du samtidig med at være teoretisk dygtig også har udvist stor empati og delt ud af dine egne personlige livserfaringer med os. Dette har gjort, at vi har følt os mødt, respekteret og trygge i dit nærvær.

Vi har haft rigtig god gavn af samtaler som par og også de individuelle samtaler, har hjulpet os til at nå frem til en dybere forståelse af, hvorfor vi har haft de udfordringer, som vi har haft.

Du har aldrig serveret svaret for os, men selv fået os til at indse og finde frem til svaret inde i os selv, hvilket har fået alle brikkerne i puslespillet til at passe perfekt sammen.

- Sara og kæreste

Mange par kommer til mig, for at finde vejen i det sammenbragte landskab.
Som jo er så anderledes end kernefamilien. Og derfor giver det god mening, at vi for en periode, kan have brug for en guide her. En der kender landskabet godt – og – kan give jer et solidt og fungerende landkort.

Sammen med mig vil I få tydelig guidning i – hvad ved vi virker for den sammenbragte familie.
Jeg hjælper jer der, hvor I er nået til på jeres rejse. Om I er tidligt på rejsen, på vej til at flytte sammen eller allerede bor sammen. Jeg hjælper jer til at skabe den sammenbragte familie, I drømmer om – og det stærke parforhold der kan bære den.

I forløb hos mig har vi fokus på kærlig og tydelig kommunikation.
80 % af alle konflikter stammer fra misforståelser. (læs lige den sætning igen)
Det er derfor en helt essentiel parforholds-evne at kunne kommunikere kærligt og tydeligt.

Kontakt Anne

”Er jeg vigtig for dig”

Den sammenbragte familie kræver meget af vores tilknytning.
Derfor er det naturligt, at du indimellem kan blive usikker på ”Er jeg vigtig for dig”– eller blive ramt i utilstrækkelighed.

Det kræver meget af os, at vores partner har udlevet så store familie og parforholds drømme med en anden end os – og – at denne person stadig er en aktiv og nødvendig del i jeres liv og hverdag.

Der er mange konkurrerende tilknytningspersoner i den sammenbragte familie, og hverdagen er fuld af forandring, derfor kræver den virkelig meget af os.
Med tilknytningsbrillerne på er det derfor ikke underligt, hvis du en gang imellem kan føle dig jaloux eller udenfor, når din partners børn kommer hjem.
Det er ikke mærkeligt – og – du er derfor ikke forkert, hvis du mærker dette.

Jeg hjælper dig og jer med, hvordan I skal forstå og håndtere dette sammen.

I et forløb hos mig

vil I opleve, at jeg ”oversætter” for jer, den adfærd I ikke helt forstår hos jer selv eller den anden.

Bag konflikten ligger længslerne og de mange udækkede behov– og – jeg hjælper jer med at få kontakt til disse, så I kan kalde på den anden fra et andet sted. Når jeg hjælper par med at forbinde sig her.

Er dette et helt magisk øjeblik, og det styrker forbindelsen imellem jer.

Parforholds mestring

Når vi lærer at give den anden en hånd, når din partner er allermest urolig, og give os selv en hånd og komme tilbage i tryg tilknytning, vil I opleve meget mere ro. I vil opleve følelsen af mestring – vi kan sammen klare de udfordringer, der møder os.
Vi kan blive udfordret – og – vi klarer den sammen.

At få nøglen til at få os tilbage i tryg tilknytning – øger nemlig tolerancen for at klare alle de udfordringer, der jo er i det sammenbragte landskab.

Lad ikke din nuværende partner betale regningen for din fortid

Når vi lever i en tæt relation, er det uundgåeligt, at vi rammer dét hos hinanden, vi har med os i ”livs-rygsækken”. De erfaringer vi har fra barndom og tidligere parforhold.

Mange par der kommer til mig, er nysgerrige på denne del. Hvordan kan vi adskille, hvad der sker i mig, i dig og imellem os. I forløb hvor vi arbejder med tilknytning og rygsækken, vokser I sammen.

Vi har alle noget med os – og det handler om at være vågne på det.

Fx har jeg selv måtte arbejde meget med, at det at leve i en sammenbragt familie rammer ind i de ”livsskræmmer” jeg har efter at være vokset op i skilsmisse og sammenbragt familie i min barndom. Der er så meget ”der minder om”. Disse erfaringer har jeg jo med mig, og de kan blive ”levende” i min kontakt med min kæreste Michael og i vores sammenbragte familie.

Det er vigtigt, at jeg er vågen her – så jeg ved, hvad handler om mig, og det jeg har med i min rygsæk, og hvad handler om noget der sker her-og-nu imellem os 2.
Sådan at Michael ikke skal betale min fortid-regning, og jeg heller ikke hans. Men vi kan tage hvert vores eget ansvar – og – give hinanden en unik mulighed for at blive helet i vores nutidige parforhold.

Jeg ønsker for dig, der læser med her:

– at du passer godt på og gøder dit sammenbragte parforhold.
Du fortjener at være glad igen.
At være i en voksen kærlig relation – hvor vi kan gøre hinanden større.

Kontakt Anne

Om at gå i forløb os Anne

Hvad var jeres par-udfordring, da I startede i forløbet?

Vi ville rigtig gerne flytte sammen. Men med en sammenbragt familie på fem, syntes vi også at vi skulle gøre det på en ordentlig måde i forhold til at kunne hjælpe vores børn bedst muligt i den proces.

Vi havde brug for at få noget professionel sparring i forhold hvordan man slår to familielivsstile, regler og værdier sammen på den bedst mulige måde i forhold til børn, rollen som forældre, men i sær også rollen som bonusforældre. Det er virkelig svært at vide, hvordan man gør det godt – og det er meget svær viden at læse sig til, hvis man søger på nettet.

Hvad har det givet jeres parforhold at gå i forløbet?

Det har givet mega meget at gå i et forløb ved Anne – ikke kun i forhold til parforholdet til hinanden, men det har haft stor betydning i forhold til, hvordan vi så hinandens børn – men også hvordan vi hver i sær var den bedst mulige støtte ikke kun i forhold til egne børn i en sammenbragt familie, men også for hinandens børn og hinanden.

Det har været helt særligt at have et rum og noget professionel sparring på de svære samtaler. De samtaler hvor der skulle laves kompromiser og nye fælles regler på ting, vi ikke var enige om fra starten af. Anne har været fantastisk til at tage hendes faglige tyngde og erfaring med sammenbragte familier ind i den samtale og hjælpe med at få hinandens perspektiver frem – og ikke mindst børnenes. I den samtale bidrager hun både med forklaringer og teori på, hvad er kloge valg i forhold til børn, når man ligesom fusionere to familier. Man får nogle meget håndgribelige værktøjer og modeller som kan hjælpe een i den forståelse. Den del har været vildt vigtig for os – og det har givet os en kæmpe tryghed i forhold til at have nogle konkrete værktøjer og retningslinje at gå efter. fx rolle som opdragende forældre vs rolle som bonusforældre – hvad skal man blande sig i og hvornår?

Hvordan kan I se, forløbet har ændret den måde, I er sammen på som par /sammenbragt familie?

Da vi startede var der lidt uro i vores børnefolk – de havde ikke alle en lige god relation til hinanden. I dag er den del faldet helt til ro. Det er blandt andet sket ved at følge Annes råd om at lave noget i mindre grupper og på kryds og tværs.

Anonymt par, COLA forhold

Vi startede hos Anne, fordi vi oplevede, at vi havde svært ved at kommunikere om specifikke, sårbare emner. Vi havde begge brug for at blive mødt med mildhed i kommunikationen, men fordi vi ikke forstod hinandens behov, gik det tit i hårdknude og endte i resignation og afstand. Fordi vi ikke bor sammen, var det ikke altid muligt at tage den face to face, når vi havde brug for det, hvilket også var udfordrende.

Hvad har det givet jeres parforhold at gå i forløbet?

Vi fandt forholdsvis hurtigt, med Annes hjælp, et sprog til at kommunikere om det svære. Vi begyndte at lave “ø-hop”. Vi besøgte hinandens øer, hvor man har “helle” til at få sagt de ting, der er vigtige – uden afbrydelser (eller fordømmelse) og i fredelig dialog, har vi fundet hinanden i det svære. Vi bruger blandt andet tiden med Anne som dedikeret tid til at tale om de ting, der er ømtålelige, og sætter begge to nogle af de sværeste emner i “banken” til når vi ser Anne. Enkelte gange viser det sig, at tiden gør, at det slet ikke er nødvendigt at tage emnerne op, fordi det har løst sig. Samtidig har vi undgået en konflikt ved ikke at “tage den” i ophedet stemning, hvor vi tit ikke kan høre, hvad hinanden siger alligevel. Vi mærker tydeligt hvordan timerne med Anne arbejder for os i hverdagen.

Hvordan kan I se, forløbet har ændret den måde, I er sammen på som par /sammenbragt familie?

Forløbet hos Anne har styrket vores par-relation betydeligt. Vi har større tillid til hinanden og vi er mindre usikre på, eller bange for, at tale om de sårbare emner. Vi møder i langt højrere grad modstand som et hold. Når vi har konflikter er processen generelt forkortet – der går lang tid imellem at tingene bliver trukket i langdrag.
Forløbet har medvirket til, at vi også bedre håndterer udfordringer i vores sammenbragte familie, som tit har været kimen til konflikter. Vi bevæger os nu langsomt frem – i stedet for tilbage – i vores sammenbragt familie-relationer.

Vi er lige kommet hjem fra en vellykket sammenbragt familie skitur. Da vi startede vores forløb var fælles ferie fejet helt af bordet ovenpå nogle dårlige oplevelser, og fælles ferie (uden stress) har været et mål, vi har arbejdet hen imod sammen med Anne. På ferien har vi sørget for at have tid i hver vores bio-hold, så alle bliver “fyldt op”, og vores fælles tid har været mere afslappet af den grund. Vi har fået hjælp til at forventningsafstemme og forberede os ved at tale om specifikke situationer, der kunne være udfordrende, og hvordan de kunne imødekommes. Vi har faktisk ikke brugt forberedelsen meget konkret på turen, men det, at vi har adresseret de potentielt sprængfarlige situationer sammen før turen, har gjort, at vi har vidst, hvordan vi skulle støtte hinanden. Med tillid til at den anden tog ansvar for sin del af vores holdindsats, har vi oplevet, at vi har kunnet forholde os mere overbærende til alles forskelligheder. Det har været skønt.

Ditte og Thomas, sammenbragt par (COLA par)

Hvad skulle vi have gjort uden dig?

Da vi første gang kom hos Anne var vi faret vild. Vi havde mistet os selv, vores forhold var på afveje og vi lod os styre af hvad andre bød os, forventede af os. Anne hjalp os til at rumme hinandens følelser og forskelligheder.

Noget af det vigtigste Anne har lært os er, at der ligger andre følelser under vreden. Følelser som skyld, skam og sorg. Vi er blevet mere rummelige overfor hinanden og ved nu, at der ligger noget under overfladen, som vi kan hjælpe hinanden med.

Det har gjort en kæmpe forskel i min hverdag, at Anne har hjulpet mig til “at sætte mig selv fri” i forholdet til min mands søn. At jeg nu slapper meget mere af og accepterer tingenes tilstand. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne og har altid gjort det bedste jeg formåede på daværende tidspunkt. At være nået til den erkendelse/accept er befriende.

Gid vi havde gjort det noget før:

Jeg ville ønske, at Anne fandtes som terapeut da min mand og jeg flyttede sammen og startede vores sammenbragte familie. Jeg tror det havde sparet os for mange hjertesorger ift. min mands søn, og jeg tror det ville have hjulpet os til at holde min mands ex ude af vores forhold. Vi lod os styre af hende (exen) og troede vi gjorde drengen og os selv en tjeneste ved at gøre hvad hun forlangte. Anne har lært os, at stå ved os selv og det vi tror på, er det rigtige at gøre.

Vores forløb hos Anne (nu på 3. år) har ikke kun givet os noget som sammenbragt familie. Det har hjulpet os på så mange områder. Anne giver vores forhold en vitaminindsprøjtning hver gang vi er der og det er uvurderligt at mærke hendes omsorg for mig/os.

Anne møder os, lytter, omfavner vores skrøbelighed, prikker til os når det er nødvendigt og runder altid af på den fineste måde.

Mona, bonusmor og mor